Interessevaretagelse & samfundsdebat
Jeg har i alle årene som skuespiller haft et ønske om at række ud over min egen branche, og i dag bruger jeg min grundlæggende faglighed, nemlig at fortolke adfærd, at sætte mig i andres sted og at formidle budskaber til et publikum, når jeg beskæftiger mig med samfundsforhold - både som bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund og som selvstændig aktør. Derudover udvider jeg min faglighed ved at tage en diplomuddannelse i ledelse og en bestyrelsesuddannelse.
Drøftelse af barselsvilkår med Carl Andersen (LA)
Jeg har de seneste år været meget optaget af, hvordan vi som samfund gør bedre brug af den værdi, kunsten og kulturen rummer. Siden februar 2026 er jeg udnævnt af kulturministeriet til næstformand i Rådet for kulturel modstandskraft, hvor vi netop skal undersøge kraften i krydsfeltet mellem kulturen og samfundet.
Min profil og mit netværk er en styrke, når jeg skal være med til at løfte dagsordener helt ind til beslutningstagerne - for eksempel i arbejdet med indførelsen af produktionsrabatter for udenlandske film- og tv-produktioner.
Aktuelt er jeg talsperson for 23 organisationer fra kulturbranchen og de kreative erhverv, der arbejder for lige adgang til barsel for beskæftigede med kombineret indkomst. Det kan du læse mere om her.
Derudover deltager jeg i samfundsdebatten som blandt andet kommentarskribent for Altinget og panelist i News & Co på TV2.
Indførelse af produktionsrabatter med Jan E. Jørgensen (V)
Møde om forslag til ændring af barselslovgivning med beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S)