Jeg kan forbinde kultur, politik og erhvervsliv – så det skaber værdi for alle
Udvekslingen mellem de forskellige områder rummer et stort, uudnyttet potentiale for samfundet. Som skuespiller, formidler og samfundsaktør hjælper jeg med at forløse det.
Skuespil
Mit professionelle liv har i knap 20 år primært været som skuespiller. Siden jeg blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2007 har jeg haft en bred karriere på både scenen og skærmen i Danmark - og i udlandet.
Politik
Potentialet i at lade kunsten, kulturen, erhvervslivet og den politiske arena mødes på nye måder og lade dem berige hinanden er enormt. Jeg bruger min synlighed og mit brede netværk til at skabe fokus på væsentlige emner, og jeg har erfaring med at flytte konkrete forslag helt ind i maskinrummet på Christiansborg - og få dem gennemført.
Erhverv
At stå i spidsen, hvad enten det er for en produktion eller en virksomhed, kræver stamina, evnen til at eksekvere, når det gælder, og fokus på at værne om sin egen kerne - uden at miste forbindelsen til publikum eller medarbejdere. Hvad enten jeg selv står på scenen eller jeg rådgiver andre, så bruger jeg mine 20 års erfaring med at præstere på topniveau, og her kan du læse mere om mit arbejde som rådgiver, foredragsholder og vært.